Børneundersøgelser og børnevaccinationer

Vaccine
Dit barn skal til undersøgelse hos os når det er: 
                                        

5 uger: Undersøgelse og snak om barnets fødsel og udvikling
3 mdr.: Vaccination for difteri, stivkrampe, kighoste, børnelammelse ( polio ), hæmophilus enfluenza B ( en type hjernehindebetændelse ) + hepatitis b samt pneumokokker (en anden type hjernehindebetændelse ). Det er 1 stik i hvert lår. Der er normalt ikke anden undersøgelse til denne vaccination, der foregår hos sygeplejersken.
5 mdr.: Undersøgelse og snak om barnets udvikling. Samme vaccination som ved 3 mdr. Foregår hos lægen.
12 mdr.: Undersøgelse og snak om barnets udvikling. Samme vaccination som ved 3 og 5 mdr. Foregår hos lægen.
15 mdr.: Vaccination for mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine). Foregår hos sygeplejersken.
2 år: Undersøgelse og snak om barnets udvikling. Foregår hos lægen.
3 år: Undersøgelse og snak om barnets udvikling. Foregår hos lægen.
4 år: Undersøgelse og snak om barnets udvikling samt vaccination for mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccine). Foregår hos lægen.
5 år: Undersøgelse og snak om barnets udvikling samt vaccination for difteri, stivkrampe, kighoste og børnelammelse ( polio ). Foregår hos lægen.
12 år: Piger tilbydes vaccination for livmoderhalskræft (HPV), i alt 2 stk. over 1/2 års periode. Foregår hos lægen / sygeplejersken. Vaccinen er gratis for piger i alderen 12 år – og med 17 år. Derefter er det egenbetaling.